What if everyone has a secret - and it’s the same secret?
Spørgsmålet ovenfor blev stillet af psykologen og professoren Kelly Wilson, som jeg netop har været så heldig at møde.
I mit arbejde som psykolog har jeg hver dag det privilegium at se bag facaderne. Den facade, som jeg, og alle andre, bærer hver dag i forskellige grader. Den facade, som du ser ude i verden, når alle virker som om de har styr på tingene, som om det går godt på alle parametre.
Sådan er det ikke. Jeg får lov til at se, at vi alle kæmper en kamp, og at alle bærer på smertefulde historier om sig selv, og andre med sig. Nogle dage er det som om de smertefulde historier fylder det hele. De smertefulde historier omhandler næsten altid en version af ”jeg er i stykker” , ”noget med mig er forkert.” Og de skammer sig. Og de prøver at dække over den på alle mulige måder - måske ved at være sød, succesfuld, sjov, perfekt - alt der kan få andre til ikke at opdage den skamfulde hemmelighed om netop dem.
Også jeg bærer den historie med mig. Også jeg kender til at gå ud i verden og prøve at dække over den så godt jeg kan, og skamme mig over det gemte. På den måde er vi alle i samme båd.
Men hvad nu hvis det i virkeligheden også er det, der kan binde os sammen? Det, der er vores fælles skæbne? Hvad jeg ihvertfald har lært er, at jeg kun føler mig endnu tættere på et andet menneske, når de deler deres inderste. Når de sætter sig i stolen foran mig, og er så modige og ægte, får jeg ofte lyst til, at de kunne se hvad jeg ser fra min stol: at de kun bliver endnu mere elskelig og seje i mine øjne, når de tør vise hvem de virkelig er - helt inde bag facaden.
Og når vi viser os for hinanden - sådan rigtigt - så ved jeg også, at skammen bliver mindre. Skammen lever nemlig bedst i det skjulte - sådan næres den. Skammen gør at vi bliver fremmede overfor hinanden. Men den skrumper istedet ind, ude i lyset, når vi tør vise os for hinanden med alt det vi rummer. Sådan får skammen og de smertefulde historier mindre magt over os.
“In the moment of truth, everyone becomes more lovable”